Tror du, du er uperfekt?

Jeg er. gennem tiden stødt på udtrykket:
”Jeg er uperfekt”
“Du er uperfekt”
“Vi er uperfekte”

Og i starten tænkte jeg “Yes, Jeg er uperfekt”. Jeg var med på bølgen. Det var som om
“noget” lettede indeni, da jeg hørte det.

Og hvad var dette ”noget”, der så lettede?

Jo, det var en følelse eller en stemning af
”Du er ikke nok, du er ikke ……bla bla bla…
Måske har du nogle tanker om dig selv, der gør, at du kan få følelsen eller stemningen af at være uperfekt.

duft-roser-uperfekt


Men nu synes jeg, det er noget vrøvl.
For bliver vi uperfekte, fordi vi har følelser?

roser-uperfekt

Når jeg tænker på noget, der er kunne være
uperfekt, er det, når noget er gået i stykker, eller ikke er færdig endnu. Og er det så uperfekt, eller blot ufærdig?

Lad os et øjeblik holde fast i tanken om, at ”uperfekt” er ”noget” der er gået ”i stykker” eller er ufærdig – En blomst for eksempel.
Du ser en rose. For hver dag udvikler den sig. Den går fra at være en lille antydning af en rose, den vokser, den viser sine smukke farver til verden. Den står rank og flot, den dufter. Og når, den når en ”vis” alder, begynder bladene at blive lidt blege, måske brune, og falder til sidst.

Sig mig hvor i processen gik rosen fra at være perfekt til at være uperfekt? Ja, for mig er svaret klart – INGEN STEDER! Tænker rosen ”Nu er jeg uperfekt”? Denne smukke rose er stadig perfekt! Punktum. Den er ”bare” blevet gammel, og hvor er det uperfekte i det?

gammel-uperfekt

Gammel = Tid. Så når rosen har levet længe nok, går den til! Er det uperfekt?
Lad os tage et lille menneskebarn.
Det ER perfekt.
Det lille spæde barn kommer til verden, og er fuldstændig perfekt, som det skal være.
Det lille barn vokser op, ja det kunne være dig og mig – ja, et hvilket som helst menneske. Det lille barn vokser så meget, så længe, at huden begynder at blive bleg, måske rynker den lidt, måske har huden fået pletter og ar. Håret gråt, øjnene har fået briller, ørene apparat, musklerne lidt slappe – det er maven måske også. Uperfekt vil nogle måske sige. MEN fortæl mig; Hvor kommer det uperfekte ind? Hvor er det perfekte forsvundet hen? Hvor i processen sker dét?
Ja, det er skide gode spørgsmål, synes jeg. Og mit svar er INGEN FUCKING STEDER!
Perfekt bliver ikke lige pludselig uperfekt ”bare” fordi ”dét” har levet længe nok.

Jeg medgiver, at nogen kan have en følelse eller oplevelse af, at perfekte bliver uperfekt. Men det vil jeg kalde noget andet. Det vil jeg kalde livet, opdragelse, oplevelser, mobning, hvordan vi taler til hinanden og til os selv, det vi tror på, og det vi støder ind i undervejs i livet, hvis vi bliver gamle nok.

Det er ikke uperfekt. Det er livet. Livet er fuldstændig perfekt fra start til slut.
DU er fuldstændig perfekt, som du er fra start til slut!

Alt er præcis som det skal være ❤️

❤️ Annette

uperfekt

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *