Hypnose er en tilstand hvor vi får lov til at omgå det rationelle sind. Ordet hypnose betyder “søvn” og stammer fra det gamle Grækenland – det har dog intet med nattesøvn at gøre, men er en meget behagelig afslappethed.
I hypnose er du koncentreret og opmærksom ligesom, når du er opslugt af en film eller dagdrømmer, hvor du glemmer alt om tid og sted. Måske har du kørt bil eller cykel fra punkt A til B og efterfølgende tænkt ”Var den rød eller grøn, da jeg kørte over lyskrydset?”. Eller der er en strækning, du ikke kan huske, du har kørt. Dét er en hypnose- eller trancetilstand. Og det betyder, at det er et naturligt “sted”, du bringer dig selv hen hver dag – ofte uden bevidsthed om det.
Når du er i hypnose, kan du høre, tale, mærke, forstå og huske alt, hvad der foregår, og du er fysisk og mentalt afslappet.
Er du i tvivl, om jeg kan hjælpe dig, så er du altid velkommen til at ringe til mig på tlf 22 43 12 30 eller skrive til mig på annettedich@outlook.dk