Jeg er gået ud af en lang badebro, hvor der er småbåde fortøjet. Der er ingen mennesker i nærheden. Jeg sætter mig på flydebroen, smøger mine bukser op for at få fødder og underben i vandet. Der er 60-70 cm dybt vand, og på bunden vandrer en pæn stor krabbe.

Jeg hiver benene op i en fart, fordi jeg tror den ”hopper op” og sætter sig i min tå. ”Pjat” siger jeg til mig selv, og kommer i tanker om, engang for mange år siden på en ferie i Nordjylland hos min moster og onkel i Fjerritslev, hvor en krabbe vitterlig endte med at sidde i min tå.

Jeg nyder vandet, stilheden, roen og balancen på flydebroen. Jeg har sat mine vandresandaler ved siden af mig og fødderne er i vandet igen, da jeg opdager, at der sidder en del hår, tang, fnug, fnuller og småsten fast i velcrobåndene, der holder sandalerne sammen om mine fødder, når jeg går. Uden at tænke dybere over det begynder jeg at fjerne først hårene, så tangen, så fnuller og fnug, der sidder i den del af velcrobåndet, der har ”modhager”. Noget får jeg let af og væk, andet er mere genstridigt, svært og udfordrende at få fat – og øje på.

Den ”krøllede” del af båndet ser tilsyneladende fin ud. Så i mit forsøg på at få det mere genstridige væk fra ”modhagerne” sætter jeg båndene sammen og hiver dem hurtigt fra hinanden. Og til min store overraskelse vælter det ud med strandsand fra den ”krøllede” del af velcrobåndet. Jeg fortsætter, til der ikke er mere sand tilbage.

”Hold da op” tænker jeg ”Sikke meget der sidder skjult her”. Det har siddet der længe, for det nogle sandaler jeg købte i Spanien, da jeg gik El Camino i 2014, og havde vanvittig ondt i fødderne.

Så det ganske ”Unyttige” med at rense velcrobåndene på mine vandresandaler for snavs, der er ”samlet op” de sidste fire år, fik mig til at tænke på, hvor meget andet ”snavs” vi mennesker ”samler op” på vores ”Livs-Velcro-Vandring”, og hvad vi med fordel kan rense ud i! For det kan være ”farligt” at fortælle og sige højt de inderste tanker, ønsker, følelser og behov i frygten for at bliver buhet af, ikke elsker, ikke forstået, tab af fællesskab, at ”hår, tang, sand, fnug og fnuller” kan ligge og begrænse.

Tænk, hvad der kan komme ud af at lave ”Unyttigt Ting” og bliver bange for at en krabbe ”hopper op” en tirsdag formiddag.

Annette

Book tid til hypnose i Hillerød på tlf.: 22 43 12 30

Indlægget Vandresandaler, Velcrobånd og Dronningens opfordring til at lave ”Unyttige Ting” blev først udgivet på Annette Dich.

Og i starten tænkte jeg “Yes, Jeg er uperfekt”. Jeg var med på bølgen. Det var som om
“noget” lettede indeni, da jeg hørte det.

Og hvad var dette ”noget”, der så lettede?

Jo, det var en følelse eller en stemning af
”Du er ikke nok, du er ikke ……bla bla bla…
Måske har du nogle tanker om dig selv, der gør, at du kan få følelsen eller stemningen af at være uperfekt.

Men nu synes jeg, det er noget vrøvl.
For bliver vi uperfekte, fordi vi har følelser?

Når jeg tænker på noget, der kunne være
uperfekt, er det, når noget er gået i stykker, eller ikke er færdig endnu. Og er det så uperfekt, eller blot ufærdig?

Lad os et øjeblik holde fast i tanken om, at ”uperfekt” er ”noget” der er gået ”i stykker” eller er ufærdig – En blomst for eksempel.
Du ser en rose. For hver dag udvikler den sig. Den går fra at være en lille antydning af en rose, den vokser, den viser sine smukke farver til verden. Den står rank og flot, den dufter. Og når, den når en ”vis” alder, begynder bladene at blive lidt blege, måske brune, og falder til sidst.

Sig mig hvor i processen gik rosen fra at være perfekt til at være uperfekt? Ja, for mig er svaret klart – INGEN STEDER! Tænker rosen ”Nu er jeg uperfekt”? Denne smukke rose er stadig perfekt! Punktum. Den er ”bare” blevet gammel, og hvor er det uperfekte i det?

Gammel = Tid. Så når rosen har levet længe nok, går den til! Er det uperfekt?
Lad os tage et lille menneskebarn.
Det ER perfekt.
Det lille spæde barn kommer til verden, og er fuldstændig perfekt, som det skal være.
Det lille barn vokser op, ja det kunne være dig og mig – ja, et hvilket som helst menneske. Det lille barn vokser så meget, så længe, at huden begynder at blive bleg, måske rynker den lidt, måske har huden fået pletter og ar. Håret gråt, øjnene har fået briller, ørene apparat, musklerne lidt slappe – det er maven måske også. Uperfekt vil nogle måske sige. MEN fortæl mig; Hvor kommer det uperfekte ind? Hvor er det perfekte forsvundet hen? Hvor i processen sker dét?
Ja, det er skide gode spørgsmål, synes jeg. Og mit svar er INGEN FUCKING STEDER!
Perfekt bliver ikke lige pludselig uperfekt ”bare” fordi ”dét” har levet længe nok.

Jeg medgiver, at nogen kan have en følelse eller oplevelse af, at perfekte bliver uperfekt. Men det vil jeg kalde noget andet. Det vil jeg kalde livet, opdragelse, oplevelser, mobning, hvordan vi taler til hinanden og til os selv, det vi tror på, og det vi støder ind i undervejs i livet, hvis vi bliver gamle nok.

Det er ikke uperfekt. Det er livet. Livet er fuldstændig perfekt fra start til slut.
DU er fuldstændig perfekt, som du er fra start til slut!

Alt er præcis som det skal være

Annette

Book tid til hypnose i Hillerød på tlf.: 22 43 12 30

Indlægget Tror du, du er uperfekt? blev først udgivet på Annette Dich.

Nogen tænker måske, det er at tjene rigtig mange penge.
Få en god uddannelse
Få en masse børn.
Eller….
Eller….
Eller…

Her forleden var jeg lidt trist, og fik igen
tanken:”Hvad er meningen med livet?
Og jeg kom i tanke, om dengang jeg sad på en klippe i Pyrenæerne på en Pilgrimsvandring tilbage i 2014 – og dér på klippen langt fra mine kære, som jeg savnede helt vildt, fik jeg
tanken første gang;

“Hvad er meningen med livet?
“Hvad er meningen med denne vandring?”

Dengang, som nu, er mit svar:

Der er ingen mening, kun den jeg putter ind. Og kun den mening du putter ind i dit liv.

Og hvad er dét så?

Ja, det er kun dig, der kan sige det.
Det er kun dig, der ved, hvad du drømmer om. Der er kun dig, dér ved, hvor du gerne vil være. Det er kun dig, der kan leve din drøm.
Det er kun dig, der ved, om du gerne vil have et andet indhold, end du har.
Det vigtige her er jo, at der ikke er noget rigtig eller forkert svar. Der er kun det eller de svar, der giver mening for dig.

Har du lyst, skal du være mere end velkommen til at tage med mig tilbage til den dag og de tanker i 2014 på Pilgrimsvandring fra Oloron-Sainte-Marie i Frankrig (nord for Toulouse) videre til Santiago de Compostela videre til Fisterra (Verdens Ende) for at slutte i Muxia i Spanien – en tur på godt 1050 km.

Uddrag;
“Der har været dage, hvor jeg gik meget alene, og jeg savnede alle mine kære
derhjemme ganske frygteligt, og hvor jeg
tænkte;
“Hvad er meningen med at gå denne tur?”
“Og hvad er meningen med livet i det hele taget? Og ved du hvad? Der er ingen mening! Der er kun den mening, som jeg vælger at putter i turen, i livet. Og hvilken befrielse! Der er ikke noget jeg skal, der er kun noget, som jeg gerne vil. Og hvad er så det, kan man spørge? Ja, efter denne vandring er det blevet endnu mere tydeligt, endnu mere forstørret at det er dét nære, der er, som har mest betydning. Det er relationer, kærlighed, nærhed, omsorg for hinanden, hjælp, at give, modtage, smil, latter, skulderklap, nysgerrighed om hinanden og humor. Det er dét, der sætter spor i vores krop og sjæl. Det er dét, der gør livet mere værd, og giver mere mening.”

Lige her kan du læse resten af historien, se fantastiske billeder (som alle er taget med min smartphone), læse om andre tanker og oplevelser sådan en tur sætter igang – Buen Camino
https://www.facebook.com/groups/360745280741689/permalink/393568874125996/

Annette

Book tid til hypnose i Hillerød på tlf.: 22 43 12 30

Indlægget Hvad er meningen dog – med livet? blev først udgivet på Annette Dich.