Vandresandaler, Velcrobånd og Dronningens opfordring til at lave ”Unyttige Ting”

Det er tirsdag morgen, ferie, jeg er gået en lang tur, og har mine vandresandaler på. Det er let overskyet, 25 grader varmt og vandet er varmet og stille.

Jeg er gået ud af en lang badebro, hvor der er småbåde fortøjet. Der er ingen mennesker i nærheden. Jeg sætter mig på flydebroen, smøger mine bukser op for at få fødder og underben i vandet. Der er 60-70 cm dybt vand, og på bunden vandrer en pæn stor krabbe.

Jeg hiver benene op i en fart, fordi jeg tror den ”hopper op” og sætter sig i min tå. ”Pjat” siger jeg til mig selv, og kommer i tanker om, engang for mange år siden på en ferie i Nordjylland hos min moster og onkel i Fjerritslev, hvor en krabbe vitterlig endte med at sidde i min tå.

Jeg nyder vandet, stilheden, roen og balancen på flydebroen. Jeg har sat mine vandresandaler ved siden af mig og fødderne er i vandet igen, da jeg opdager, at der sidder en del hår, tang, fnug, fnuller og småsten fast i velcrobåndene, der holder sandalerne sammen om mine fødder, når jeg går. Uden at tænke dybere over det begynder jeg at fjerne først hårene, så tangen, så fnuller og fnug, der sidder i den del af velcrobåndet, der har ”modhager”. Noget får jeg let af og væk, andet er mere genstridigt, svært og udfordrende at få fat – og øje på.

velcro

Den ”krøllede” del af båndet ser tilsyneladende fin ud. Så i mit forsøg på at få det mere genstridige væk fra ”modhagerne” sætter jeg båndene sammen og hiver dem hurtigt fra hinanden. Og til min store overraskelse vælter det ud med strandsand fra den ”krøllede” del af velcrobåndet. Jeg fortsætter, til der ikke er mere sand tilbage.

”Hold da op” tænker jeg ”Sikke meget der sidder skjult her”. Det har siddet der længe, for det nogle sandaler jeg købte i Spanien, da jeg gik El Camino i 2014, og havde vanvittig ondt i fødderne.

Så det ganske ”Unyttige” med at rense velcrobåndene på mine vandresandaler for snavs, der er ”samlet op” de sidste fire år, fik mig til at tænke på, hvor meget andet ”snavs” vi mennesker ”samler op” på vores ”Livs-Velcro-Vandring”, og hvad vi med fordel kan rense ud i! For det kan være ”farligt” at fortælle og sige højt de inderste tanker, ønsker, følelser og behov i frygten for at bliver buhet af, ikke elsker, ikke forstået, tab af fællesskab, at ”hår, tang, sand, fnug og fnuller” kan ligge og begrænse.

Tænk, hvad der kan komme ud af at lave ”Unyttigt Ting” og bliver bange for at en krabbe ”hopper op” en tirsdag formiddag.

❤️Annette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *